• 28. March 2024

Server virtualisering kan nedbringe prisen på udstyret i serverrummet

Server virtualisering er vejen frem til at nedbringe prisen på det udstyr, som de danske virksomheder har stående i deres serverum. Det kan nedbringe den gennemsnitlige pris pr. server enhed betragteligt og derved give virksomhederne mulighed for at bruge færre penge på server udstyr.

Hvad er server virtualisering?

Begrebet server virtualisering dækker over det tekniske setup, at man installerer et stykke software på sin server, som giver mulighed for at installere flere operativsystemer på den enkelte fysiske server. Man kan altså f.eks. installere både Windows 2008 og 2012 samt Linux eller andre tilsvarende software systemer på en enkelt fysisk server. Derved sparer man indkøb af flere servere og kan således etablere et billigere serverrum, end det ellers ville være muligt.

Hvad kræver det for at komme i gang?

Server virtualisering kræver i og for sig ikke det store at komme i gang. Der skal selvfølgelig først og fremmest bruges en server. Og dernæst skal bruges noget virtualiseringssoftware. De mest populære produkter er her vSphere fra VMWare og Hyper-V fra Microsoft. Oven i disse to ting skal dernæst anvendes de operativsystemer, som man ønsker at installere. Både vSphere og Hyper-V kan fås i gratis grundudgaver, som man kan komme ganske langt med. En del virksomheder benytter endda udelukkende disse gratis udgaver. Men ellers er der altid mulighed for at opgradere til de betalte udgaver, såfremt behovet skulle opstå.

Der er flere penge at spare

Det er ikke kun på selve indkøbet af hardware at der er penge at spare ved at benytte sig af virtualisering. Også på regningen fra elselskabet, vil en større omlægning af serverdriften til virtualiserede servere kunne mærkes. Når antallet af servere i serverrummet faldet, vil strømregningen nemlig typisk følge med.

Herudover kan et mindre antal servere ofte også betyde, at der er behov for et færre antal eksterne enheder så som UPS’er, KVM switch’e o.lign udstyr. Igen med en reduktion af omkostningerne til følge.

 

Så hvad venter du på? Er din virksomhed ikke allerede startet med at virtualisere jeres servere, så er det bare om at i gang.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *