• 23. November 2024

Skønne Venedig

Efterårsferien er lige slut. Og alle er hjemme igen, efter en uge med familien, rejser og afslapning. Selv havde vi købt flybilletter til Venedig. Min mand kommer derfra, og vi er tit dernede. Vi besøger mine svigerforældre i få dage ad gangen. De er søde, men kan ikke holde til hele vores store families invasion i deres hjem, i alt for lang tid. Så 3 dage i Venedig er tilstrækkeligt. Nu har vi også været der så mange gange, at vi ikke har brug for at se alle seværdighederne, så få dage, er også tilstrækkeligt for os. Vi har ikke brug for at sejle ind til de hotte turiststeder. Vi bliver i kvarteret, hvor mine svigerforældre bor.

Nem nok tur

Sædvanligvis er der ikke nogen problemer med at flyve frem og tilbage mellem Danmark og Venedig. Også selv om vi ikke lige har fundet flybilletter direkte dertil. Indenrigsflyene er mange, så hvis vi bliver nødt til at tage via Rom eller Milano, så gør vi det. Men på vej hjem var der en stor flyforsinkelse. Vi sad i Marco Polo lufthavn i timevis og ventede på, at flyet skulle afgå. Det gjorde det bare ikke. En storm ovre på den anden side af Alperne forhindrede, at flyet kunne få afgangstilladelse. Det ville være for farligt. Så vi sad i flere timer og kedede os i lufthavnen. Den er bestemt ikke spændende at opholde sig i.

Måske en omvej?

Vi så, at der var afgange til Calabrien og tænkte på, om vi kunne ændre vores flybilletter, så vi kunne komme afsted. Men nej. Flybilletterne, vi havde, kunne ikke ombyttes eller ændres. Vi måtte vente på, at stormen lagde sig, før vi kunne gå ombord på flyet og komme afsted. Hjem til København og dårligt vejr troede vi.
Endelig kom vi afsted. Vi landede i København, som lå badet i herligt solskin.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *